Specialafdeling Margueritten

Der er 9 pladser i Margueritten og 2 midlertidige pladser. Margueritten ligger op mod skoven og der er dejlige ude arealer med rige muligheder for udendørsaktiviteter.

Personalet er veluddannede og brænder for arbejdet med demente. Vores mål er blandt andet at skabe trygge ramme, hvor der er plads til socialt samvær. Vi tilbyder stimulerende, udfordrende aktiviteter med det formål at bevare de dementes funktioner bedst muligt. Ligeledes respekterer vi behovet for rolige stunder.

Vi værdsætter et tæt og godt samarbejde med pårørende, hvor den demensramte er i centrum og hvor der hersker gensidig respekt. Vi har et tæt samarbejde med demenskonsulenterne i Vejen kommune.

I Margueritten arbejder vi ud fra værdier, som har betydning for den gode demensomsorg. Vi er dermed bevidste om, at den gode omsorg har afgørende betydning i den enkelte borgers demensforløb.

Vi vægter livshistorien højt, da det styrker identiteten at kunne fortælle hvem man er.