Besøgsvenner med pels

Besøgsmarsvin2

Besøgsvenner med pels

I område Vest får vi nogle gange besøg af nogle søde små marsvin. Det vækker stor opmærksomhed og glæde, og snakken går livligt. Ikke kun om – og med – Mulle, som her er på besøg i Åparken. Hos mange vækker det også minder om barndom med dyr, af både små og store slags. Der bliver fortalt om landbrug, om den trofaste hund i barndomshjemmet, kørehestene og de store køer ude i stalden osv.

Der bliver også diskuteret hvad det nu er for en Mulle egentlig er, Kanin, marsvin eller? hvad hun f.eks. vil have at spise og Mulle snakker selv med nogle gange.

Mulle er meget velopdragen, og sidder stille i sin lille pose, mens hun bliver bragt på omgang, holdt, snakket med og aet.

 

 

Dyr giver nærvær og kontakt og stiller ikke krav i mødet med beboere

Demens-daghjemmet Liljen og demensafsnittet Margueritten på Blomsterengen får somme tider besøg af Mulles veninde Frk. Nielsen, som er et stort sort marsvin med tyk blød pels. Hun er (næsten) lige så velopdragen og har nogle store mørke øjne som specielt nogle er meget betaget af.

 

Hos de demente er det især kontakten til det umælende dyr der giver ro. Der bliver ikke stillet krav til beboeren, om øjenkontakt, social småsnak eller om de kan huske navn eller relation på den anden. Men dyret giver stadig varme, fysisk kontakt og man kan småsnakke uden betingelser.